Hampi
26/2-12
Efter cirka 10 timers kørsel, i østlig retning, fra Goa og ind i landet, er vi ankommet til Hampi i Karnataka. Hampiområdet er 26 km2, og grænser op til Tungabhadra floden. Området er fyldt med bjerge, der er udgjort af store brune granitstenblokke, men nedenfor disse, og omkring floden, er der rismarker og bananplantager. Floden, samt det barske terrain, har dermed naturligt indgået som en del af forsvarsmekanismerne for et kæmpemæssigt hindu-rige, det Vijayanagarske rige, som eksisterede her i det 16-århundrede - men som siden blev efterladt. Således kan man, blandt de kraftige sten, se menneskeskabte ruiner af templer, paladser, elefantstalde og bassiner. Ruinen af den gamle sløjlet Hampibazar, fungerer i dag stadig som en slags bazar, hvor byens nuværende beboere er flyttet ind i ruinen, og har etableret boder og resturationer, der sælger forfriskninger og ting og sager til turisten.
Vi foretrak at bo væk fra ruinerne, på den anden side af Tungabhadra, i Virupapur Gaddi eller Hampi island, i et guesthouse lige midt i en masse rismarker. Her er der rart, fordi her er mere roligt end på den anden side, men mest af alt bor vi her, fordi vi let kan komme op til de forskellige platauer på bjerget, med stenblokke til at klatre på. (Langt om længe skulle de sure hullede klatresko jeg har lånt af Gabor bruges til et formål).
Vi lever på klods her, hvilket i høj grad understreger stedets afslappet atmosphære; her er ulideligt varmt næsten hele tiden, så hvis man vil klatre, må man stå op sammen med solen, og klatre indtil det bliver for varmt igen. Dagen går så med at spise, slappe af, sove eller læse, indtil klokken 16, hvor der igen er køligt nok til at bevæge sig ud af skyggen. Så går vi op til stenene igen, og klatrer til udsigten af en smuk solnedgang. Vi har indpasset os i denne rythme nu, efter at have boet her i en uge.
Af og til har vi dog forviklet os over på den anden side af floden, for at få lidt luftforandring. Så må vi betale en speedbåd til at tage os over til den anden side, hvilket er en irriterende afære, for bådejerne vil aldrig sejle båden over, før den er helt fyldt med mennesker.
I går så vi en amerikansk dreng forsøge at krydse floden selv. Han kiggede triumferende over på køen til båden, og gik så standhaftigt ned til breden. Så snart han fik fødderne ned i vandet, gled han. Inderne skreg af grin, og det blev ikke bedre af, at da drengen forsøgte at stå op, faldt han i igen. Langt om længe kom han over på den anden side, men da var han vist faldet flere gange, for selv hans kasket var drivende våd. Vi vil gerne spare bådturen, men kan se hvor vanskelig den er at krydse, og så har vi hørt, at der er krokodiller i floden, hvilket ikke rigtig får os til at få lyst til at prøve.
Yderligere, har vi hørt en historie om 2 indiske drenge, der blev fundet døde i floden for et par dage siden. De havde været i et af templerne til at fejre guden Shivas fødselsdag. I mørket havde de nok forsøgt at bade i floden, men de havde efter al sandsynlighed undervurderet strømmen, og dybden, og sikkert ikke kunne svømme. De blev fundet længere nede af floden, ved et andet tempel.
Kristine
blog comments powered by Disqus